Kurser

Kurser

På denne side finder du en oversigt over mine kurser. På kurserne arbejder vi med forskellige aspekter af personlig udvikling. Tag et kig på siden og find det helt rigtige kursus, der hjælper dig med den udvikling og viden, du har behov for lige nu

Maxpower og en ny balance i livet

Når jeg arbejder med mennesker, der har dårligt selvværd og dårlig selvtillid og som gerne vil have hjælp til at stå stærkere i sig selv, så ved jeg nøjagtigt, hvordan de har det og hvordan de føler, for jeg har selv været der i mange år.

Jeg har selv været der, hvor jeg ikke troede, jeg var lige så god, klog eller smuk som andre. Jeg har selv været der, hvor jeg tog en masse forkerte valg i mit liv, fordi jeg ikke turde drømme stort og derfor heller ikke vidste, hvad det var, mit hjerte drømte om.

Jeg var heldig at møde nogle fantastiske mennesker på min vej, der hjalp mig med at se mit værd og som gav mig kærlige skub i en bedre retning for mig. Jeg brænder for at være sådan et menneske for andre og så jeg kan hjælpe dem i en bedre retning. Jeg vil også gerne hjælpe dig.

Selvindsigt gennem fakta og farver

Trænger du til at mærke dig selv lidt dybere? Til at finde tilbage til din indre balance  gennem farver, bevægelse, kreativitet og ren, levende energi?

På denne helt særlige dag inviteres du ind i et rum, hvor kunst og indre arbejde smelter sammen. Hvor du guides blidt, intuitivt og kraftfuldt af to kvinder, der hver især arbejder med energi på deres egen måde.

En dag, hvor du får lov til at skabe, mærke, bevæge og forstå dig selv på et nyt niveau. En dag, der giver dig både indsigter, billeder og redskaber, du kan tage med hjem i dit liv.

En magisk oplevelse — skabt til dig, der længes efter mere balance, klarhed og indre ro.


En dag fyldt med indsigt, nærvær og transformation — og du går hjem med både nye redskaber og en stærkere forståelse af dig selv og andre.

Power Cirkel

Er du klar til at løfte din energi, udvikle dig og få dybere selvindsigt?

I Power Cirklen møder du et stærkt fællesskab af mennesker, der — ligesom dig — ønsker at forstå sig selv bedre og skabe reel forandring i deres liv.

Du får nye indsigter, konkrete værktøjer og en energi, der løfter dig uge for uge. Hver gang går du hjem med mere klarhed, mere ro og mere power

Maxpower og Balance Living
   - Eksklusiv Masterclass i mit hjem

Drømmer du om et liv med mere energi, balance og indre styrke? På dette eksklusive hjemme‑retreat inviterer jeg dig helt tæt på — ind i mit hjem, min energi og de værktøjer, jeg selv bruger hver eneste dag.

Her får du en unik mulighed for at lære, mærke og opleve, hvordan du kan skabe Maxpower og Balance i dit eget liv. Det er ikke et kursus, hvor du bare lytter. Det er learning by doing, hjerteenergi, nærvær og ægte transformation.

Med kun seks deltagere får du min fulde opmærksomhed. Jeg ser dig, guider dig og støtter dig i at forstå, hvordan du kan bruge værktøjerne i din hverdag — på din måde, i dit tempo.

Du kan forvente en weekend fyldt med:

  • Nærvær og hjerteenergi
  • Konkrete værktøjer og indsigt
  • Teori koblet direkte til praksis
  • Et lille, trygt og eksklusivt fællesskab
  • Forplejning med omsorg og kvalitet: kaffe, te, vand og snacks om formiddagen, en sund frokost, og kaffe, te og lidt sødt om eftermiddagen

Dette kursus er for dig, der er klar til forandring, klar til at åbne dig og klar til at tage de skridt, der løfter dig ind i et liv med mere power, ro og klarhed.

En dag med taknemmelighed

En blid og nærende dag, hvor du får lov til at lande i dig selv og åbne for mere ro, glæde og taknemmelighed i hverdagen.

Vi arbejder med meditation, skrivning, åndedræt, bevægelse og små ritualer, der hjælper dig med at skabe indre klarhed og varme — også når livet går stærkt.

En kærlig pause, hvor du får værktøjer, du kan bruge i din hverdag.

Selvledelse for Ledere
– et coachingforløb der giver dig overskud, klarhed og autenticitet

En leder kan kun lede andre, når han eller hun først kan lede sig selv.

 

I en tid hvor tempoet er højt, kravene er mange, og presset konstant, står mange ledere i en hverdag, hvor de giver alt til andre — men glemmer sig selv. De kommunikerer ro, retning og overskud til deres medarbejdere, men kroppen, energien og nærværet fortæller ofte en helt anden historie.

“Selvledelse for Ledere”er et målrettet coachingforløb, der hjælper ledere med at genfinde deres indre balance, styrke og autenticitet. For når en leder lærer at lede sig selv, skaber det en markant positiv effekt på både trivsel, samarbejde og resultater.

Dette forløb giver ledere konkrete værktøjer til at håndtere pres, prioritere rigtigt og skabe en stærkere forbindelse mellem det, de siger — og det, de udstråler. Det handler ikke om at gøre mere. Det handler om at gøre det rigtige, med en energi der smitter positivt af på hele organisationen.

Forløbet er til ledere, der ønsker:

  • mere overskud og mental klarhed
  • stærkere nærvær og bedre beslutningskraft
  • en lederstil, der bygger på autenticitet, ro og integritet
  • balance mellem performance, trivsel og bæredygtigt lederskab

Når en leder står stærkt i sig selv, bliver han eller hun en leder, andre naturligt følger. 

unsplash